Hej! Det er mig, der er Pernille

Jeg elsker at dække bord til fest! At lege med farver, harmonier og kreative detaljer for at skabe moderne og stilfulde borddækninger.

 

Jeg har skabt mit univers og webshop for at gøre det nemt for alle – også dig der måske ikke føler dig særlig kreativ - at dække et flot festbord til enhver anledning. Jeg deler idéer til nemme og festlige borddækninger, som du kan kopiere eller tilpasse efter din egen smag. Alle de produkter, jeg bruger, finder du her i shoppen

 

Borddækning er for mig meget mere end bare at lægge en dug og servietter på. Jeg går grundigt til værks og tænker over hver eneste detalje – fra de rigtige farvekombinationer og servietfoldninger til blomster og DIY-projekter som menukort og bordkort. Det visuelle skal være harmonisk, moderne og stilfuldt 🌸

 

Men mit mål rækker længere end bare at sælge festpynt. Jeg vil gøre festbranchen mere kvalitetsbevidst og bæredygtig. Med mere end 10 års erfaring har jeg set, hvordan den er præget af overforbrug, hurtige trends og masseproduktion fra Kina. Jeg ved, at en flot borddækning ikke behøver at gå på kompromis med miljøet.

 

Derfor er jeg omhyggelig med mit valg af producenter. Jeg vælger dem, der forener kvalitet med ansvarlige produktionsforhold og fuld transparens omkring bæredygtighed. Jeg vil gå forrest og sætte fokus på miljømærkninger, kvalitet og genanvendelse i branchen – og vise, at miljøvenlige festartikler ikke behøver at være brune. De kommer i alle farver. Du kan læse mere om hvordan jeg arbejder med grøn bevidsthed her

Har du spørgsmål? Så ring eller skriv endelig for sparring og vejledning! Jeg elsker at høre om jeres ideer, drømme og planer 😊 


Gå på opdagelse i shoppen og bliv inspirereret – eller læs mere om mig og min passion her
 

Kh Pernille